Projektbeskrivelse

Via hjemmesiden Fredagsbariaarhus.dk giver vi de studerende i Aarhus et overblik over byens bedste fredagsbarer, arrangementer, priser, med mere.

Vi vil demonstrere, at intelligent brug af sociale medier og en web-applikation (herefter kaldet web-applikationen eller sitet) vil udbrede studerendes kendskab til fredagsbarer i Aarhus og forhåbentlig inspirere dem til at besøge nogle forskellige fredagsbarer ved hjælp af vores site. Indholdet vil være målrettet smartphones, da vi mener, det rammer vores målgruppe bedst. Læs om konceptet for web-applikationen og refleksionerne i forbindelse med skabelsen her.

Operationens navn
Fredagsbar i Aarhus – hvor tager du hen?

Vision
Det ultimative mål er at gøre Facebooksiden og web-applikationen til en central del af de studerendes sociale liv. Den skal åbne op for det enorme fredagsbar-univers, der eksisterer i Aarhus, og gøre det nemt at udforske de andre uddannelsers fredagsbarer. På sigt skal projektet være selvkørende, i det både gæster og arrangører får mulighed for at bidrage på Facebook og Twitter. Fredagsbariaarhus.dk skal være byens digitale reklamesøjle for arrangørerne bag de aarhusianske fredagsbarer og samtidig være en rig inspirationskilde til de mange studerende i byen.

Hvad får brugerne ud af projektet?
Vores Facebook-fans og brugere af sitet skal hurtigt kunne danne sig et overblik over, hvilke fredagsbarer, der findes, og hvor de ligger. Vores brugere/fans er på SU, så de er sandsynligvis også interesserede i at vide, hvor man kan købe de billigste øl. Her er vores prisliste og artikler (som eksempelvis ‘Her får du de billigste øl‘) nyttige.

Herudover er det vigtigt, at vores brugere/fans får en god og kort beskrivelse af, hvordan de enkelte fredagsbarer er, hvem der kommer i fredagsbaren, hvad åbningstiderne er. Og det er vigtigt, at brugere/fans holder sig opdateret på nyheder og arrangementer i studiemiljøet. På den måde kan de finde det fredagsarrangement, der passer til deres behov.

Konkrete målsætninger

  • Mindst 1.000 likes på Facebook og et weekly reach på 3.000 personer.
  • At vi bliver så vigtige for fredagsbarerne, at de kontakter os og er interesserede i at få promoveret deres barer.
  • At der kommer interaktion med brugerne.

Metoder til måling
Vi bruger Facebooks værktøjer samt Google Analytics til overvågning. Se statistik for Facebook og Google Analytics.

Hvilke værktøjer (sociale medier) bruger vi med henblik på at forbinde projektet med målgruppen?
Overordnet er vores mål at lave indhold til smartphones. Vi har lavet et site, som kan hentes ned på smartphonen som en web-applikation, derfor er al indhold smartphone-venligt. Vi vil primært nå vores brugere via Facebook, da mange i målgruppen har profiler på dette sociale medie. Herudover vil vi forsøge at starte en trend på Twitter, hvor brugerne skal bruge vores hashtag, #fbar8000. På den måde kan vi få historier/updates fra de forskellige barer, da vi umuligt kan være på alle barer på én gang.

Hvordan organiserer vi os?
Vi er alle administratorer på Facebook-siden, hvor vi på skift sørger for at holde sitet og Facebook-siden opdateret med nyheder og svar på henvendelser fra brugere og arrangører. Desuden vil vi hver fredag være til stede på skiftende fredagsbarer, hvor vi vil producere anmeldelser, reportager og nyheder til brugerne.
Herudover er vi mødtes hver dag til et redaktionsmøde, hvor vi har planlagt dagen og ugen. På skift har vi hver især haft ansvar for at svare på mails (både på vores fælles mail og på Facebook). Vi har også haft en dagbog kørende sideløbende, hvor vi har beskrevet vores udfordringer og valg. Den har vi også skiftevis haft ansvar for på ugentlig basis.

Hvordan reagerer vi jf. reaktionsflow (når folk sender noget den anden vej og/eller kommunikerer med hinanden)?
Vi skal sørge for at være til stede på Facebook. Det vil sige, at bliver der stillet spørgsmål på siden, vil vi have et mål om at svare på henvendelsen i løbet af højst to timer.
Vi vil som udgangspunkt undgå at ‘like’ egne opdateringer.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s